轻柔而缠绵的女声随着光屑的飞舞响起。
陈韶想不起来这是谁的声音,但这歌声确实让人心中的恐惧消退了一些。
那歌声持续着。
“Der S? hUn en mand fra havet, hanS Ski?nhed var UOvertrUffen.
(她望见一位海中男子,容貌俊美无人能及。)
Han Sang en Sang S? S?d Og mild, der fylte hendeS hierte med gl?de,
(他唱起一支温柔甜美的歌,让她的心房满是欢喜,)
Han bad hende f?lge ham hiem, til hanS b i havet dybde.
(他恳请她随自己回家,去往他那深海中的城堡里。)”
醒来时,安妮正坐在石头床床尾唱歌,不知道已经来了多久。
她语调轻柔而缠绵,表情平和,没有半分昨天那种风风火火的样子。
The content is not finished, continue reading on the next page